Dan Ejendomme as

Aktiviteten består af service- og rådgivningsopgaver, der er rettet mod forvaltning og drift, opførelse, køb, ejerskab og salg af fast ejendom. Dan-Ejendomme as er totalleverandør inden for fast ejendom og tilbyder administration og drift af erhvervs- og boligejendomme samt butikscentre. Dan-Ejendomme as tilbyder ligeledes administration af andelsbolig- og ejerforeninger samt forretningsførelse og administration af almene boligforeninger, kollegier og ungdomsboliger. Dan-Ejendomme as tilbyder endvidere bygherrerådgivning, byggeadministration, ejendomsservice, udlejning af boligbyggerier, investeringsrådgivning, energiledelse og anden rådgivning i forhold til fast ejendom.

Dan-Ejendomme Ejendomsmæglerselskab A/S:
Selskabet arbejder under to brands: Andelsboligmæglerne og JKE Estate Agents.

Andelsboligmæglerne er landsdækkende og sælger andelsboliger for private andelshavere, andelsboligforeninger, der enten har eksklusionssager eller 1. gangssalg samt for advokater, der bestyrer dødsboer. Endvidere tilbyder Andelsboligmæglerne køberrådgivning og udarbejder vurderinger af andelsboliger for pengeinstitutter.

JKE Estate Agents er en erhvervsejendomsmæglervirksomhed, som tilbyder professional rådgivning inden for salg og vurdering af erhvervs- og investeringsejendomme samt udlejning af erhvervslejemål.

OPP-selskaberne:
Dan-Ejendomme as har i samarbejde med MT Højgaard A/S og Bank DnB NORD A/S etableret tre projektsamarbejder om opførelse og drift af ejendomme som OPP-projekter (Offentlig Privat Partnerskab). Konsortiesamarbejderne er organiseret i selvstændige selskaber.

Vildbjerg skole blev taget i brug i december 2006. Tinglysningsretten i Hobro blev taget i brug i april 2009 og Ørstedskolen i Rudkøbing blev taget i brug i juni 2010.

UngesBoligService.dk:
Dan-Ejendomme as har i samarbejde med DISfonden etableret intessentskabet, hvorfra aktiviteten i UngesBoligService drives. Interessentskabet er forretningsfører for selvejende kollegieinstitutioner og for det almennyttige boligselskab DUAB. Interessentskabet varetager endvidere CentralIndstillingsUdvalgets (CIU) indstilling til kollegium- og ungdomsboliger.


Søg Investor Relations